Gulvsliber Haderslev

Er et sæbebehandlet gulv noget for dig?

Er et sæbebehandlet gulv noget for dig?

editorial

Sæbebehandlede plankegulve er ekstraordinært flotte, og der er ikke noget at sige til, at mange drømmer om den slags i deres hjem – men sæbebehandling er ikke for alle.

Har du et gammelt plankegulv, der trænger til en afslibning, skal du også tage stilling til, hvilken efterbehandling gulvet skal have. Når det kommer til de gamle gulvplanker – eller skibsplanker om du vil – drømmer mange om at lade dem stå så naturlige som muligt, fordi det er smukt og autentisk. 

Det naturlige udseende er aldrig helt naturligt, men med en ludbehandling (der hindrer gulning) og en sæbebehandling til at lukke porerne, bliver udseendet så naturligt som muligt. Det er dog ikke en kombination, der egner sig for alle.

Lud- og sæbebehandling – hvad skal du overveje?

Lud er en blanding, der er sammensat af kalk, harpiks, voks og vand, og den bruges som forbehandling inden en sæbebehandling for at hindrer træets naturlige gulningsproces. Efterfølgende behandles gulvet med sæbe, så du får et mat, flot og naturligt trægulv.

Fordelene ved denne form for behandling er:

– Et lyst og naturligt udseende.

– Minimal gulning af træet.

– Fremhævelse af træets årer og strukturer.

Men der er også ulemper, og det er dem, du bør overveje, inden du kaster dig ud i en overfladebehandling, der alt andet lige kræver noget mere af dig, end andre behandlinger gør.

Ulemperne ved lud- og sæbebehandling er:

– Krav om kontinuerligt vedligehold.

– Dårlig modstandsdygtighed overfor væske, skidt og snavs.

– Lav slidstyrke.

Ulemperne betyder groft sagt, at du skal være meget opmærksom på at vaske dit trægulv ofte – gerne en gang om ugen – med sæbespåner, ligesom du hver eller hver anden måned med fordel kan give det en decideret sæbebehandling for at mætte træet. Samtidig skal du være opmærksom på slitage og skidt, da et sæbebehandlet gulv ikke er specielt slidstærkt og samtidig tager imod væske og snavs på en måde, så det kan være svært at få af igen.