Gulvsliber Haderslev

Lak, olie eller sæbe – hvilken behandling skal du give dit trægulv?

Lak, olie eller sæbe – hvilken behandling skal du give dit trægulv?

editorial

Der er mange muligheder, når trægulvet skal behandles efter en gulvafslibning, så hvordan vælger du? Vi giver dig fordele og ulemper ved de forskellige alternativer – forhåbentlig kan det hjælpe din beslutning lidt på vej.

Grundlæggende er der tre muligheder at vælge imellem, når dit gulv skal behandles: lak, sæbe eller olie. Om du skal vælge det ene eller det andet, er helt op til dig, men du skal gøre dig nogle overvejelser, inden du træffer beslutningen – der er nemlig forskel på udseende, slidstyrke og rengøringsvenlighed.

Behandling med lak

Lakering er den stærkeste behandling, du kan give dit trægulv, og det betyder, at det er den, der modstår slid og rengøring bedst. Samtidig er et lakeret gulv utrolig let at gøre rent, og det kræver ingen vedligehold.

Ulempen ved et lakeret gulv er, at det ikke kan repareres, hvis der er områder, hvor lakken går af på grund af ekstra slid eller uheld. Det vil i så fald kræve en gulvafslibning og en helt ny efterbehandling.

Behandling med olie

Et oliebehandlet gulv er ikke helt så slidstærkt som et lakeret gulv, men det er tæt på. Samtidig er det forholdsvis enkelt at holde rent, ligesom det ikke kræver det store vedligehold – dog skal du en gang om året give trægulvet en omgang plejeolie.

Ulempen ved et olieret gulv er, at du ændrer på træets naturlige farve. Olien trænger ned i brædderne og efterlader dem en tak varmere end oprindeligt. Til gengæld er det muligt at pletreparere et olieret gulv.

Behandling med sæbe

En sæbebehandling er den teknik, der efterlader dit trægulv mest naturligt, men til gengæld er det også sart overfor væske, skidt og andet snavs, ligesom det kræver kontinuerlig gulvvask med sæbespåner at holde gulvet pænt og mættet med sæbe.

Fordelen ved at behandle dit trægulv med sæbe er først og fremmest det naturlige udseende, der tiltrækker mange danske boligejere. Er du i tvivl, så spørg hos din lokale gulvmand.