Gulvsliber Kolding

Sådan passer du et lakeret trægulv

Sådan passer du et lakeret trægulv

editorial

Et lakeret trægulv er stærkt, men hvis det skal holde sig pænt år efter år, skal du passe godt på det – det gør du bedst ved at rengøre og pleje efter forskrifterne. Læs med, og bliv klogere.

Et lakeret trægulv er både slidstærkt og rengøringsvenligt, og hvis du følger vores enkle råd til vedligehold, er det let at holde rent og pænt.

Det eneste, du skal bruge, er en støvsuger med blødt børstestykke, lunt vand, laksæbe og en gulvmoppe – så bliver det ikke nemmere.

Almindelig rengøring

Som nævnt skal du ikke bruge meget udstyr for at holde et lakeret trægulv rent. Først og fremmest skal du støvsuge jævnligt, og det gør du bedst med et blødt mundstykke, der ikke ridser lakken. Derudover er det en god idé at vaske gulvet – gerne en gang om ugen – med lunt vand og laksæbe.

Når du vasker gulvet, er det vigtigt at huske, at du endelig ikke må pøse for meget vand ud. Det kan gulvet ikke tåle. Vrid derfor moppen godt op, og vask desuden altid i årernes retning. Kommer du alligevel til at bruge for meget vand, så der ligger små pytter på gulvet, når du er færdig, kan du med fordel tørre det over med en opvredet klud.

Vær god ved gulvet

Rengøring er en ting – noget helt andet er, at du skal passe godt på gulvet i det daglige, og det gør du blandt andet ved at følge disse tre råd:

1) Læg tæpper på steder, der bruges ofte. Det gælder eksempelvis i entréen og køkkenet, ligesom det er en god idé at lægge tæpper under sofaen.

2) Brug filtpuder på alle store møbler, så du ikke ridser gulvet, når stolene trækkes ud, eller børnene hopper i sofaen.

3) Lad skoene stå i entréen, når du går ind. Der er ikke noget, der slider så hårdt på et lakeret trægulv som sko med skidt og snavs under sålerne.